Bogen handler om Aleksander, der må tage til sin fars begravelse sammen med sin hjerneskadede lillebror. Faderen var i sin tid skyld i ulykken, der førte til brorens hjerneskade, og ender med at forlade moderen og de to drenge. Begravelsen og rejsen med lillebroderen sætter hovedpersonen tilbage til barndommen, før faderen forlod dem og vi oplever hvordan en familie slides fra hinanden af skyld og sorg efter den drukneulykke, der førte til brorens hjerneskade.

Aleksander og hans lillebror har ikke set deres far i 15 år, men tager af sted til Jylland for at møde farens nye familie og deltage i begravelsen. De indlogeres hos farens nye kone og deres nye 8-årige lillesøster, som Anders hurtigt finder sammen med, og selskabet udvides med en fordrukken onkel og ikke mindst en kusine, Aleksander havde glemt alt om.

Lasse Ernst arbejder til daglig med udviklingshæmmede i en institution på Østerbro, og tegner et fint og nuanceret portræt af de to drenges forhold; af de afsavn Aleksander har måtte lide, idet hans brors behov naturligt kom først i barndomshjemmet og den dybe forbindelse der eksisterer på trods af barrierne, som broderens handicap stiller imellem dem