Godt nytår til alle.

Min mand blev den 24 sep 2007 ramt af en virus som har forårsaget en hjerneskade. Efter sygehusophold og ophold på Hammel er vi nu nået dertil, hvor vi skal snakke fremtid.

Vi skal have møde den 8 januar 2008 med kommune og lign. og jeg føler mig på bar bund , det skal tilføjes at Hammel ikke anbefaler at min mand kommer hjem, mest fordi de mener at jeg vil blive kørt ned på det.

Jeg er indstillet på at jeg vil have min mand hjem igen også fordi vi oplever at det er her han er mest tryg og det er her der sker fremskridt hver gang han har været på hjemmebesøg... Jeg ved dog ikke hvor jeg skal henvende mig for at få oplyst hvilken hjælp jeg kan få til at få en hverdag til at fungere igen når min mand er hjemme, da han jo selvfølgelig kræver meget opsyn og genoptræning ( er der evt. nogle dagafsnit, genoptræning hjemme eller andet) og jeg ønsker ikke at få ham på feks. en demens afdeling (anbefaling fra Hammel Neurocenter, da det er her bemandingen er bedst) hvor alt genoptræning vil gå i stå.

Min mand er så godt som selvhjulpet fysisk og kan nogenlunde begå sig i hjemmet de gange vi har haft ham på hjemmebesøg (finde toilet når han skal det, finde sofaen hvis han skal hvile, finde køkkenet når vi skal spise). Han er meget tryg ved at være i vores egen bolig og kan ikke forstå når vi afleverer ham i Hammel igen, da han helst vil være hos de mennesker der kender ham (som han selv udtrykker det) og i Hammel føler han ikke at personalet kender ham og han har svært ved f.eks at finde toilettet hvilket han klarer fint herhjemme.
Min mands største problem er et meget stort hukommelstab, han kan fastholdes i lang tid om emner han selv kommer ind på, men kan ikke huske hvad vi har talt om bare et par minutter senere.

Jeg håber at nogen kan give mig nogle gode ideer til at komme videre i min kamp for min mand og hans fremtid.

Hej Birgit

Har der ikke været en sagsbehandler med fra jeres hjemkommune til møderne i Hammel? Det er op til jeres sagsbehandler at fortælle jer hvilke tilbud der er til din mand i hjemkommunen, hvis I beder om det, ellers tag fat i hjerneskadeforeningen i dit område, de kan vejlede dig, så du finder de bedste tilbud til din mand.
Der er ofte mulighed i kommunerne for at få noget hjælp til din mand(støtteordning mv), så du netop ikke bliver kørt ned og ikke kan overskue det, for så er det kommunen som skal tage sig af din mand.

Genoptræningen fungere bedst hvis man er tryg og hvis man selv vil genoptrænes, derfor er det også bedst at det foregår på hans præmisser.

Det med hukommelsestabet, er det korttidshukommelse? Det kan blive bedre med træning, træning og atter træning også ved at lære nogle strategier til at huske, så fat mod.

Har de i Hammel sagt noget om hvilke udsigter der er for din mand? Hvor længe mener de at han skal ligge på det demensafsnit og har du fået en forklaring på hvorfor han skal anbringes der?

Fat mod, op med humøret

Mette

hej mette
Mange tak for dit svar.
Forløbet har været at vi (vore to voksne børn og jeg) blev kaldt til møde i Hammel den 19 dec, og her fik vi at vide at vi skulle til møde den 8 januar med kommune og lignende.
Vi fik også at vide at vi kunne ringe til Skanderborg kommune og tale med en sagsbehandler, dette var svært da de var på vej til juleferie.
Jeg vil idag bruge dagen på at ringe til kommunen og som du skriver til hjerneskadeforeningen, her håber jeg inderligt at der er nogen der kan hjælpe mig videre, jeg har heldigvis aldrig før haft brug for sådan steder, men af samme grund har man jo heller ike en eneste viden om hvad man gør.
Jeg har forsøgt at få udsat mødet, men svaret var nej da der er så mange faggrupper der skal have kalendere til at gå op, det kan jeg godt forstå, men vi er også 3 der gerne vil være til stede og vores kalender sakl jo også gå op, men det er åbenbart ikke så vigtigt.
Du spørger om det er kortidshukommelsen det er galt med, og ja det er det, men også bare det at kende os og kende alle ting har han svært ved, men det går fremad.
Jeg føler at han rykker sig meget når han er her hos os, men ved også at jeg behøver hjælp til at klare at have ham, men det må jo være hvor han er tryg at hjælpen er bedst, og han har helt klar fornemmelse for hvad hejm er.
tak endnu engang og hilsen birgit.

Hej Birgit.

Du har godt nok også fået noget at slås med.
Jeg er spændt på at høre, om du har haft kontakt til hjerneskadeforeningen, og om de
kunne hjælpe/råde dig.

Jeg er i en situation, der ligner din lidt. Min mand har været på Hammel siden oktober måned pga en blodprop i hjernen og andre ting, som har forårsaget flere skader i hjernen.
Han har heller ingen korttidshukommelse - husker ikke noget vi talte om for 5 min. siden -og intet initiativ - og ingen glæde/humor.
Han fungerer fint rent fysisk hjemme. Han gør de ting, jeg beder ham om - tørre støv af og tømme opvaskemaskine m.m.
Han vil også helst hjem - og har villet det hele tiden - (han havde jo været på sygehuset i 1 måned pga blodproppen) - men jeg kan se, at der er sket så meget med ham i de 3 md. han har været der, og der sker stadig noget. Så jeg opmuntrer ham til at blive, så længe de synes de kan hjælpe ham.
Han kan heldigvis godt se fornuften i det - men er alligevel ked af det, når jeg afleverer ham efter weekenden hjemme.
Ingen tvivl om, at de ikke beholder nogen længere end nødvendigt - jeg tror deres sengepladser er "hundedyre".
Vi er nu også i den situation, at vi mandag den 7. skal til statusmøde, for at tale fremtid med behandlergruppen. Lægen siger klart, at han ikke kommer i arbejde igen. Så nu skal vi jo finde en løsning på aktivitet/optræning i fremtiden.
Da jeg skal være på arbejdsmarkedet i 2 1/2 år endnu, kan jeg ikke leve med at han "bare" kommer hjem og sidder og kigger ud i luften. Der skal noget andet til.

Jeg er meget "varm" på, at se om han kan få et tilbud om at komme til Lyngåskolen - Neuroskolen - her i Århus, de har rigtig mange områder og erfaring vedr. hjerneskade, som de hjælper med.

Men jeg hører gerne, om hjerneskadeforeningen havde nogle råd til dig.

Et opmuntrende knus til dig
Lis

Hej Birgit..

Jeg ved ikke om du har læst min historie "et liv i kaos", men jeg har samme problemstillinger som dig. Min kæreste har heller ikke kunne kende mig, familien og vennerne. Han har problemer med både korttids og langtidshukommelsen og kunne ikke kende ting og begreber. Han skulle og skal lærer alt på ny igen. Min kæreste var også i Hammel og meldingen var også at han ikke kommer til at arbejde igen.
Men han er nu kommet så utrolig langt på kort tid. Det er 5 mdr siden han faldt om af hjertestop.
Han kan kende os alle nu og får sammenhæng på de forskellige mennesker, han lærer ting og begreber på ny, kan finde rundt i huset og hans hukommelse bliver stadig bedre. Så jeg vil bare sige der er håb endnu..
Min kæreste er nu i Brædstrup og vi skal også inden længe finde en hverdag til ham når han er færdig der. Men jeg tror på han med tiden kan arbejde igen. Jeg kan kun sige træning, træning og atter træning hjælper, og Klaus udvikler sig også bedst hjemme sammen med sin søn.
Ønsker og håber det bedste for dig og din mand.

Jane

tusind tak for dit svar.
Jeg har desværre ikke læst din bog, men har lige sendt en veninde ned for at se om hun kan købe den i en boghandel.
Jeg er da dybt imponeret over at du har fundet overskud til at skrive en bog medens hovedet er fyldt med mange bekymringer, så jeg glæder mig meget til at læse den.
Jeg blev meget glad over at læse at det går så meget fremad med din Klaus, det er rart at høre at det ikke altid kommer til at passe ,hvad de "kloge" siger.
min mand rykker også lidt i denne tid, han kan spille rigtig mange spil og lægge kabaler og han ved godt at "hjem" er forbundet med noget godt.
Han bruger også mere og mere mit navn, og igår kaldte mig et drillenavn som han plejer at sige, man lære godt nok at blive glad for mange små ting.
Held og lykke til dig og Klaus fra
Birgit.

en stor tak til dig, hvor er jeg lad for at der er mennesker der gider at svare på denne måde, det giver mig noget energi som jeg ikke vidste jeg havde.

Jeg er spændt på at høre hvilke fremtidsplaner I får tilbudt.
Jeg har talt med en fra hjerneskadeforeningen og hun gav mig nogle oplysninger ang, hvad foreningen evt. kan være behjælpelig med, Jeg kan ikke huske hvad hun hed til fornavn men efternavnet var Sloth og jeg fandt det under hjerneskadeforningen og så under midtjylland.
Jeg ønsker Jer alt mulig godt for fremtiden og vi "snakkes" måske ved senere.
Birgit.

Hej Birgit..

Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men jeg har ikke skrevet en bog. Jeg har skrevet min historie her på hjemmesiden, det var den jeg mente om du havde læst. Der står lidt om hvad der er sket.
Det må du undskylde hvis det har været misvisende..

Mange hilsner
Jane

Hej igen Jane.

Jeg kan desværre ikke finde din historie, men ville virkelig gerne læse den.
Jeg har lige haft min mand hjemme i weekenden, han kan stadig ikke kende nogen af os, begynder dog at bruge mit navn mere og mere, sætter spørgsmålstegn ved hvorfor han mon ikke kan kende noget men 3 min efter vi har talt om tingene spørger han igen.

Jeg blev noget ked af det herhjemme inden jeg skulle køre ham til Hammel igen, det opdagede han og spurgte hvorfor jeg græd, det kan være svært at forklare, jeg prøver ellers altid at undgå at han ser når jeg græder, men det er ikke altid let at have styr over sine følelser. Er der nogen der har nogle gode råd hvordan man tackler det.

Mange hilsner fra Birgit.

Hej Birgit:
Jeg har læst dine indlæg,Og kan nikke genkendene .Jeh har selv en man der fik skader som din man det er 1½år siden nu.Han spurte om ting dagen lang så ,så jeg næsten var skør af at gentage.Tenkte holder det dog aldrig op.
Men det gør det ,hjernen skal lige have tid til at oplær nyge områder og det tager lang tid. Min man hade også skader på kort tidshukommelsen og bytted om han og hun.Bytted om på folks navne og ville vide hvor gammel alle var.
Du kan også læse alle anders historie her du skal bar vær lokket på og gå 1.2.3.4. o.s.v.
under de emner du vil læse om.
Du må ikke tenke på aldt det din man ikke kan lige nu . Men glæd deg over de fremskit han gør lige nu og her.
Kerlig tanker Erik og Birgit. Gid jeg kunde skruge tiden Frem.
Knus birgit. B. Vi er så to her inde der heder det samme." border="0" />