Kære Alle her på siden jeg vil fortælle om min niece på dengang 17 år som blev ramt af en meget svær hjerneskade på grund af læge sjusk,Lisette henvendte sig sammen med sin Mor på glostup skadestue da lisette havde svært ved at trække vejret og dårligt kunne gå,den dygtige læge sendte lisette hjem med det svar at hun havde kold lungebetændelse og bare ku gå i skole i morgen,det var tirsdag om søndagen ringer min søster igen til vagtlægen og siger det ik er bedre han siger gå til ejen læge mandag ,hun når at lægge røret på og da får lisette sit første hjertestop under turen til glostup får hun et til og et til på glostrup,det viser sig lisette er ramt af en blodprop i lungen,hun bliver overført til RH hvor hun bliver opereret,nyrer og andre ting holder op med at fungerer men hun er stærk klarer det også,man tror jo alt bliver godt men nej efter 1 måned på RH bliver hun overflyttet til glostrup er stadig i dyb koma vi regner med hun er i koma ca 8 månder,den behandling hun blev udsat for der vil jeg ikke skrive om her det er for tunge minder,men jeg vil godt fortælle at i den tid kom hun kun i bad 2 gange og det måtte min søster og svoger selv gøre,derefter 3 måneder på dianalund hvor de hurtigt opgav,så til vordingborg sygehus det bedste sted der findes de gjorde meget og lisette vågnede desværre op til total lammelse og en svær hjerneskade får mad genmen sonde i maven kan dårligt hoste så hun er meget hårdt ramt bor i dag på plegehjem blandt ældre 25 år gammel men jeg ved hun forstår mere en man tror er meget sammen med lisette som resten af familien,vil lige oplyse lisette fik en erstatning efter 3 års tovtrækkeri den kan jo ikke give os lisette tilbage men hjælpe til ekstra fornødenheder som den bil hun har fået slut med ventetider hos handikap kørsel vi kan hente og køre med lisette som det passer os,vil til slut lige fortælle lægen blev frikendt,så sidste år er der et pogram om lægers misbrug i tv og hvem toner frem på skærmen det gør han og udtaler;citat i 8 år ved jeg ikke hvordan jeg kom på arbejde men nu er jeg alkohol fri sagde den mand som var skyld i den tragedie,på RH sagde de var i bare kommet i går så var det aldrig sket det slemt at tænke på intet bliver nogen sinde som før lisette og vi i familien er mærket for livet.hilsen lisettes Moster Joan.

Hej Joan
Det berørt mig dybt,at så ungt et menneske(ja det gældre alle) blive behandlet sådan.
Det kan ikke være rigtigt,at de læger som laver de fejl ikke kan stå ved deres ansvar.
det må vi andre jo,hvis vi laver noget forkert.
Alle kan lave fejl,men at indrømme,var da det mindste lægen kunne gøre og give en undskyldning.
Jeg ved godt at i ikke får jeres Lisette tilbage,men det ville dog give en hvis ro.
Yder mere så skal man også kæmpe for erstatningen.
Nogen gange så tænker jeg på,hvad det dog for en verden vi lever i.
For snart 14 dage siden var min mand til undersøgelse på Neu ,og lægen havde mere travlt med at tælle hvor mange gange han havde været på sygehuset ,end som at finde ud af hvad der er galt.
Det kunne han heller ikke,andet end han måtte snakke med overlægen og så ville de ringe eller skrive til ham,men tror du vi har hørt noget.Nej da.Vi må da bare vente igen.
Det glæder mig,at i er så mange som kan hjæpe og gøre Lisettes hverdag lidt mere indholdsrig,men hvad gør de dog ved dem ,som ingen pårørende har.
Ja,de får jo så lov til bare at ligge.
Kommer til at tænke på min moster,som klagede over,at de ikke havde tid til at klippe hendes negle,da hun kom i beskyttet bolig,og så havde de ikke tid til det ugentlige bad.
Jeg ved at det er en kamp med det bad,men hvis man kæmper længe nok og kan råbe dem op,så kan man altså få en bad hver dag.
Håret blev ikke altid redt og det stod altså lige op i vejret.Hende som altid havde været så petentlig.
Når man hverken kan holde på det ene eller andet,så er det altså uværdigt ikke at blive vasket ordentlig,få håret redt eller blive barberet osv.
ja,jeg må også slutte,for når vi er i systemet selv,så mærker vi det jo først rigtigt.
har du / i ikke ofte fået at vide,at nu overdriver i igen,men desværre,så er det sådan
Hilsner og god Pinse fra Tove

Kære moster Joan!
8 år er lang tid - I er kommet langt - ellers ville du ikke kunne skrive om situationen. Dybt tragisk forløb, men dit indlæg viser også, at trods megen forståelig bitterhed, forsøger I nu, at se på kendsgerningerne som de er. Sket er sket, og det kan ikke ændres.
Fremtiden er svær at spå om, men en normal tilværelse kan det nok aldrig blive.
De mange handicap vil kræve betydelige livsvarige hensyn. Stadig er det vigtigt, der hele tiden fokuseres på værdighed og livskvalitet - ved at kompensere de mange handicap med tilpassede løsninger, så Lisette på den måde får et anderledes men alligevel godt liv.
Desværre er det ikke unormalt, at systemerne trækker store veksler på de pårørende.
Resurserne er stærkt begrænsede, og i dagens samfund er omkostningerne mere i fokus end de menneskelige hensyn. Sådan prioriterer politikerne, indtil presset udefra bliver tilstrækkelig stort - før er der ikke udsigt til forbedringer...desværre!
Vigtigt I nu slipper fortiden og kigger på fremtiden for Lisette. Dermed er der basis for at starte en helingsproces rent psykisk - ikke mindst for den øvrige familie.
Venlig hilsen
Steen

Kære Tove jeg giver dig fuldstændig ret,det er et slemt med dem som ingen pårørende har eller bare er glemt har desværre det tæt inde på livet,ved godt de har travlt på plejehjemmene men et eksempel vil jeg give dig,der er en dame der som er ca 40 med en hjerneskade 2 gange har mine sønner set hende komme ned af gangen uden tøj på,de ved jo godt hun er syg men det da ikke værdigt alle som kommer ind af døren kan se det,de skynder sig ind til Lisette de knægte og griner men de ved godt det ej er pænt men det er jo drenge,spugte hvad hvis det er mig og de sagde det vil aldrig ske for dig mor fortalte drengene man ved aldrig hvornår lynet slår ned,jeg ved ikke om du læste den store Artikel der var i berlingerne for et par år siden som hed Bag Facaden på et plejehjem den var min Svoger med til at lave,det hjalp da lidt men de var meget gale derude samtidig var vi bange for det gik ud over lisette,nogle derude slår pludselig de andre beboer det gør mig meget ondt men jeg orker kun Lisette men brokker mig da over det,sidder der i en kørestol og får en uventet lussing det sørgeligt,håber i snart får svar om din mand det er da grimt at gå og vente håber i får et godt svar,og forsat god pinse til jer Begge to hilsen lisettes moster.

Hej Lisettes moster
Det er jo også derfor jeg råber op,for mange af de ting vi har oplevet igennem de sidste8-9 år i slet ikke værdi.
Jeg kan efterhånden godt forstå,at mange siger,at nu kan det være slut.
Det viser sig jo,at der er faktisk flere og flere som begår selvmord,men det opdages jo bare ikke altid.
Jeg må også erkende,at jeg er ved at køre fast engang imellem.
Vores pinse har været sådan at min mand faktisk har sovet hver dag,og først oppe til aften.Har frygtelige nervebanesmerter om morgenen,når jeg får ham op.Han kan jo godt selv endnu,men hvor længe.??
Vi har dog fået malet to hegn ved fælles hjælp,men så kommer der jo disse dage bagefter.
Jeg kan jo bare køre,men hans familie bor på SJ.og min Datter i Frederiksværk.
Min mor 10 km herfra,men hun har været på SJ og så er hun jo død træt i dag.Hun er jo 77.
Hvor langt vil man også køre,når ens mand har det så dårligt og ja.mine kræfter slår jo snart kun til,at vores hverdag fungerer.
Vores plejehjem stikker de også fra de Demente engang i mellem,men der har vores borgmester virkelig skrevet et godt stykke om demente her i byen og psykiske/fysiske unge som har et boværested.
Hvordan vi skal forholde os til dem.
Ang.min mand ved vi jo godt at det ender med en form for demens.
jeg syntes det er en kæmpe byrde at gå med den viden samt jeg jo selv også er syg.
Hilsen fra Tove,som også kan se de gode dage,men hos os er der ikke ret mange efterhånden.