_________________________

Vi er også på Facebook!

 

For pårørende børn og unge

Du der har en hjerneskadet far eller mor, tænker at ingen andre forstår det. Men mange andre har har været igennem det samme. Læs med her på siderne for børn og unge pårørende, og du vil opdage at dine tanker er helt normale.

 


Du kan også se filmklip
hvor andre unge fortæller om hvad hjerneskaden har betydet i deres familie, og hvordan de selv er kommet videre.
 

Er du ikke barn af en hjerneskadet?

Har du en hjerneskadet bror eller søster?

Du vil genkende situationer fra dit eget liv når du læser og hører de oplevelser som børn af hjerneskadede har.

Har du spørgsmål eller kommentarer angående det at være bror eller søster til en hjerneskadet som du synes du mangler svar på, eller som bør være med på siden, så skriv til os 

Er du på anden måde ung og pårørende?

Som anden pårørende er det særligt svært at forstå hvad der sker, fordi mange følger efter en hjerneskade er usynlige.

Du kan let komme til at tænke at personen er rask, eller at det er da i hvert fald ikke så slemt, hvis du kun kommer på besøg og ikke bor sammen med den hjerneskadede. Mange voksne i din familie tænker og udtrykker sikkert det samme.

Læs og lyt med, og bliv klogere på hvad det vil sige at have en hjerneskade. Det kan hjælpe dig med at forstå grunden til alt det den ramte siger eller gør, som du undrer dig over.

Møder du børn og unge pårørende i dit arbejde?

Du kan læse om de særlige problemstillinger børnene kæmper med, og se film hvor de unge selv fortæller om deres oplevelser.

Det kan hjælpe dig der møder børn og unge pårørende netop på grund af hjerneskaden, eller som måske er skolelærer, træner eller en anden voksen der gennem dit arbejde er i kontakt med og gerne vil forstå og støtte et pårørende barn.

I menuen til venstre finder du desuden et punkt til voksne i barnets liv. Her kan du finde viden, inspiration og gode råd til dit samvær med den unge pårørende du kender.